Når du skal male sommerhus eller helårshus i træ

Mange har et sommerhus eller et kolonihavehus i træ – eller et helårshus i træ. Træ er et vidunderligt materiale, som er med til at give et godt indeklima samtidig med, at det er kønt at kigge på. Men træ kræver jævnligt vedligehold, og herunder skal det males med nogenlunde regelmæssige mellemrum. Afhængigt af den type maling eller træbeskyttelse, som er anvendt, skal huset males hvert andet eller hvert tredje-femte år. Hyppigheden afhænger også af, hvor huset er beliggende – et hus ved Vesterhavet er udsat for en noget voldsommere klimabelastning end et hus ved en stille skovsø på Midtsjælland – så du må følge naturens gang og indrette dig efter den.

Forbered dig godt

Inden du kaster dig over arbejdet med at male dit træhus, er der nogle ting, du før have gjort. Det vigtigste er at gå huset efter og skrabe løs maling og skift væk. Hvis du maler oven på gammel maling, der ikke sidder ordentligt fast, eller oven på skidt, så lægger du dybest set blot den nye maling ovenpå som en film, der med tiden vil gå løs og sprække. Så en grundig afrensning, inden du går i gang med den nye maling, er vigtigt.

Det er også vigtigt at vælge en dag, hvor solen ikke bager direkte ned på den væg, du skal male. I så fald tørrer malingen alt for hurtigt, og du får et mindre pænt resultat.

Vælg det rigtige værktøj

Det kan virke som et lidt enfoldigt råd, men du gør dig selv en tjeneste, hvis du sørger for at vælge en pensel, der har samme bredde som de brædder, du skal male. Så dækker du brædtet i ét strøg, og dit arbejde går meget hurtigere.

Generelt skal du bruge en bred facadepensel, der kan tage meget maling på én gang og så en vinkelpensel, der kan komme til de mere besværlige steder.

God fornøjelse med malearbejdet!