Husk at gøre rent inden du maler

En af de vigtigste forudsætninger for et godt resultat af arbejdet med pensel og rulle er, at der er gjort godt rent, inden malingen påføres. Vægge vaskes ned med et godt grundrengøringsmiddel eller som minimum med en stærk opløsning af almindeligt rengøringsmiddel. Det samme gælder paneler, døre m.v., idet er vigtigt, at der ikke er en masse fedt og snavs på de overflader, der skal males.

Etabler en jævn overflade

Når du maler, skal overfladen, der skal males, ikke alene være ren og fri for fedt – den bør også være så jævn som muligt. Det vil sige, at man skal lappe sømhuller, spartle revner og ujævnheder, og så skal overfladen pudses med helt fint sandpapir. Især ved overflader af træ er det vigtigt, at man pudser med fint sandpapir, så overfladen bliver perfekt for den nye maling at hæfte på. Og jo blankere, den nye maling skal fremstå, jo vigtige er det med en jævn overflade – ujævnheder ses nemlig tydeligere ved en højglans overflade end ved en mattere overflade.

Overpudsning af sømhuller, skruehuller m.v. bør ske med en finpuds eller med gips, afhængigt af underlaget. Hvis der for eksempel er monteret gipsplader, skal de spartles med gips eller med de specialmidler, som fabrikanten af gipspladerne anbefaler, Igen skal der pudses med fint sandpapir, inden den sidste behandling, sådan at overfladen er god for malingen at binde på.

Der er i dag rigtig mange, som selv giver sig i kast med malerarbejde, og det kan da også gøres af de fleste med et godt resultat. Lakoverflader m.v., eller meget fint træværk, er det nu imidlertid en god idé at overlade til de professionelle, for det er en vanskelig kunst at opnå en flot lakoverflade, og ikke noget, som alle kan præstere.

Hvis der er gammelt tapet eller glasvæv på den overflade, der skal males, er det vigtigt at sikre sig, at det sidder ordentligt fast.